Slut med foderplaner.!
Læs og forstå mælkens data og fodre derefter, lyder rådet fra Hans Skovgaard, som de seneste tre år gradvis har erstattet foderplaner med hjælpeværktøjet ”mælkinfo”. Alle data ligger i forvejen i den mælkeprøve, mejeribilen udtager – vi skal bare lære at bruge dem, siger han.
November 2020
Anette Eckholdt, freelancejournalist for Nordan AgriCore.
Foto: Anette Eckhold
Overskuelighed med gode resultater
Lige som andre mejerier bygger afregningen hos Them Andelsmejeri, hvortil Hans Skovgaard årligt leverer 7.250.000 kg mælk, på den daglige mælkeprøve, som udtages ved tankbilen.
Og lige som andre mejerier sender Them Andelsmejeri deres prøver til analyse hos
Eurofins Steins Laboratorium A/S for at få analyseret, hvilke parametre, der ligger til
grund for afregningen.
Hans Skovgaard har de seneste tre år imidlertid fået flere data fra afregningsprøven om den mælk, hans køer producerer. Tolkningen af data tager det webbaserede værktøj ”mælkinfo” sig af.
Foto: Anette Eckhold
Det er firmaet Nordan AgriCore, som udbyder servicen og sender rapporter med bl.a. energieffektivitet, protein udnyttelse, metan udledning pr. liter mælk, indhold af mættede fedtsyrer og vommens aktivitet til os. Data præsenteres i en oversigt med fire eller fem farver, hvor grønt og blåt er godt, gul er medium og orange og rød er skidt. Det er både nemt at overskue, nemt at forstå og forklare til mine ansatte, forklarer Hans Skovgaard og fortsætter.
Hvis jeg har brug for faglig sparring omkring tallene i rapporterne, ringer jeg til Nordan AgriCore.
Fra i år får Hans Skovgaard ikke længere lavet foderplaner og effektivitetskontrol, og analyser af majs og græs har han også droppet. Han oplever nemlig at få det bedste
Lige som andre mejerier bygger afregningen hos Them Andelsmejeri, hvortil Hans Skovgaard årligt leverer 7.250.000 kg mælk, på den daglige mælkeprøve, som udtages ved tankbilen.
Og lige som andre mejerier sender Them Andelsmejeri deres prøver til analyse hos
Eurofins Steins Laboratorium A/S for at få analyseret, hvilke parametre, der ligger til
grund for afregningen.
Hans Skovgaard har de seneste tre år imidlertid fået flere data fra afregningsprøven om den mælk, hans køer producerer. Tolkningen af data tager det webbaserede værktøj ”mælkinfo” sig af.
indblik i køernes ve og vel ved at kigge på output i form af mælk og gødning. Konsekvensen af at benytte ”mælkinfo” er, at alle køer uanset laktation får samme foder.
Fra data til handling
I hverdagen bruger Hans Skovgaard data i ”mælkinfo” til bl.a. at justere på energieffektiviteten i foderet med forholdet mellem det koncentreret foder og grovfoderet majs og græs, som normalt ligger på 65 % majs og 35 % græs. Og for at forebygge acidose (sur vom) kan der tilsættes lidt mere frøgræshalm samt evt. erstatte noget af stivelsen, som kommer fra rug- og majsmel samt kartofler, med cellevægge i form af roepiller.
Videre forklarer Hans Skovgaard, at de ikke kan undvære 200-300 g strå pr. ko pr. dag til at opnå tilstrækkelig struktur i køernes foder. Sur vom går ud over køernes generelle sundhed og dermed ydelsen. Fedt kommer han aldrig til at bruge, medmindre det er et naturligt plantetilskud med højt fedtindhold – alt andet er unaturligt i hans optik.